Oprindelig iagtog Peter Andreas forholdet mellem købere og forhandlere af bl.a. hårde hvidevarer. Han konstaterede at web-butikker, som den gang kun var i sin vorden, på mange måder havde samme problem som “almindelige” butikker. Forhandlerne kan ikke over en bred kam nå de mange interesserede købere og køberne kontakter en forhandler ad gangen. www.peterspris.dk blev udtænkt og forfinet som et redskab til at skabe et reelt marked - til fordel for både forhandlere og kunder.

Bestem selv prisen
Peters Pris er skabt på ideen om at udnytte internettets informationsstyrke i forbindelse køb & salg.

Ingen røde københavnerører
Der er meget store forskelle på hvad forskellige befolkningssegmenter anser for behageligt når det gælder handler. Nogen kunne ikke tænke sig at købe uden at prutte om prisen. Andre vil godt have den lave pris men rødmer blot ved tanken på at skulle kæmpe en pris ned.
Peter Andreas Dam fortæller til FileMaker Center:

“I Jylland og en del andre steder i Damark er det helt selvfølgeligt og et naturligt spil omkring en handel at køber og sælger prutter om prisen og på det sæt til sidst når til et grundlag for at lukke handelen. Andre steder går det slet ikke og kunden forlader butikken når hun fornemmer at varen nok kan fås billigere end sælger siger. Man vil jo ikke være pinlig. Peters pris etablerer et åbent marked mellem købere og sælgere hvor køber - og det gælder i særdeleshed københavnerne - undgår at få røde ører, når de skal prutte om prisen.”


Og Peter Andreas fortsætter:

“En anden fordel er at sælgerne opnår kontakt til kunder, de ellers aldrig var kommet i nærheden af.”


Peters pris har hidtil ene og alene beskæftiget sig med hvidevarer i Danmark, men FileMaker løsningen understøtter både andre varegrupper samt andre lande. Det har dog indtil videre ikke været muligt at finde frem til en varegruppe, der passede ind med hvidevarer og samtidig virkede rentabel, forklarer Peter Andreas. Peters Pris har dog taget de første skridt hen imod åbning af en Peters Pris udenfor Danmark.

Det bedste af begge verdener
www.peterspris.dk udnytter internettets geniale “nærhed” og muligheden for at have alle informationer ved hånden og ved at “mødet” mellem kunde og leverandør ikke behøver at være en til en, men som her kan være mange til mange. Men på den samme tid sker den egentlige levering direkte fra forhandler til kunde, med fuld sikkerhed for begge parter til følge. Ikke noget med leverancer fra ukendte salgsvirksomheder skjult bag nettets slør.

Mødet mellem køber og sælger

Mødet sker via www.Peterspris.dk, hvor den potentielle køber i ro og mag kan finde frem til de ønskede hvidevarer. Peters Pris’ database indeholder ca. 3.500 emner fra 35 forskellige mærker, og den opdateres dagligt. Udgåede modeller fjernes løbende og de nyeste kommer til.

pp301varevalg
Først vælger man produktkategori, dernæst om man vil se alle eller kun et enkelt mærke. Man kan også søge på en række andre kriterier, såsom højde, bredde, farve eller specielle features.

Når man har fundet en række produkter frem kan man sammenligne deres features og til sidst er tiden kommet til at byde, men forinden skal man oplyse om ønsker til levering, montering o.s.v.

pp302prisen

Køberen afgiver sit bud, der er inkl. de ønskede leverings- og/eller monteringsønsker, i forhold til den vejl. pris – og får i butikkernes åbningstid svar indenfor 2 timer.

Ja, nej eller modbud
Alt efter hvor realistisk man som kunde byder kan man få forskellige resultater. Byder man helt urimeligt lavt får man nok ikke noget ud af det, men byder man indenfor det en eller flere forhandlere kan matche vil man få en accept på handelen og kan så glæde sig til at få leveret til en god pris.

Accept
Hvis der er en forhandler der “bider på” modtager man en e-mail med butikkens kontaktoplysninger mhp. at kunne træffe nærmere aftale om levering.

Modbud
Hvis man byder for lavt, men dog et beløb der er seriøst vil forhandlerne ikke have en mulighed for at acceptere. Men når de kan se at man mener det alvorligt vil de kunne gå ind og give et modbud, en pris de kan levere til. Peters Pris fremsender automatis det laveste modbud fra de deltagen butikker til kunden. Modbudet er på de samme vilkår, som kunden har opridset i sit bud, herunder leveringsvalg. Kunden har 2 dage til at acceptere butikkens modbud og får i bekræftende fald tilsendt butikkens kontaktoplysninger.

Afslag
Kundens bud har været for urealistisk til et modbud, og kunden modtager derfor et mailsvar indeholdende en opfordring til at afgive et højere bud.
Mailen indeholder et link med direkte adgang til kurven, så det eneste kunden skal foretage sig, er at øge prisen.

Resultat eller gratis
Kunden har opgivet sit hævekortummer som bevis på sin identitet og hvis der ikke er nogen der accepterer buddet er det helt gratis. Hvis en forhandler accepterer buddet er aftalen i hus og der trækkes med det samme kr. 50 i depositum. Depositum fratrækkes dog i forhandlerens pris, og der er dermed ingen omkostninger for køber ved at bruge Peters Pris. Hvis køber fortryder sit bud og ikke kan holde aftalen taber man kun de 50 kr. som dækning for administrationsomkostninger.

Peters Pris blev etableret i år 2000 og har siden været kontaktled for tusinder af købere af hvidevarer.

Peters Pris modtog i 2007 e-mærket.

Med venlig hilsen
Peters Pris ApS

Peter Andreas Dam
Direktør