Butik

Kurser hos FileMaker Center

Kurser med udgangspunkt i behov

Vi har 3 kursustyper:
  • Korte 3-timers moduler - en serie meget rimeligt prissatte kurser, kr. 800 for 3 timer, hvor de første er for absolutte begyndere og hvor de sidste også retter sig mod dem der i forvejen bruger FileMaker. Dertil et kursus der introducerer Instant Web Publishing i FileMaker 8.
  • Individuelle kurser tilrettelagt for den enkelte virksomhed/person. Disse kurser tager ofte udgangspunkt i de opgaver virksomheden skal have løst eller specifikke teknikker man ønsker at lære.
  • Udviklerkurset består af 5 fulde dage med henblik på at deltagerne bliver styrket som FileMaker og databaseudviklere - og dertil bliver forberedt på rvt. at tage testen til Certified Developer/Certificeret udvikler. Dertil er der en optionel webdag for dem der også skal publicere FileMaker løsninger på nettet.

Datoer for efterår og vinter

Vi har nu fastsat datoer for 3-timerskurser og for certificeringskurset for foråret 2007.

Husk, et gratis kursus!

I samarbejde med FileMaker i Danmark, Ravenholm, tilbyder vi at virksomheder der køber FileMaker kan vælge et af de korte 3-timers kurser gratis. Dog kun et kursus pr. virksomhed.

Kan evt. veksles til 1 times møde med en konsulent

Konsulenttimer koster normalt penge. Men i samarbejde med Junior i Århus og Rabbe Consult i Birkerød tilbyder vi at virksomheder der ønsker det i stedet kan få et indledende møde på max. 1 time i stedet for et 3-timers kursus. Selvfølgelig uden yderligere forpligtelser af nogen art.
-

Certificering

Hos FileMaker Center tror vi ikke at certificering i sig selv garanterer at man er bedre eller klogere end dem uden certifikater – men certificering garanterer at man har en grundlæggende forståelse for udviklingsprincipper og at man har en rimelig baggrund og viden om værktøjerne.

Man bliver ikke en god bilist af at have kørekort. Men kan man ikke tage kørekortet er man sandsynligvis en ret dårlig bilist!

Se datoer og meld til her

Uanset hvem man er ..

Uanset om det er transporter på trucks og tog, et forsikringsselskab, et marketing bureau, et forlag eller grafisk produktion man skal styre er det væsentligt at de systemer man bruger er i top.

Dem der udvikler systemerne bør derfor have viden om - og førerbevis til - at betjene redskaberne der bruges.

Vores korte 3-timers kurser giver det nødvendige første overblik.

De specielle individuelle kurser er for dem der allerede arbejder med FileMaker og vil blive bedre.

Certificeringskurserne er for dem der skal have ansvar for systemer der er afgørende for virksomheders drift. Hvad enten det er til egen virksomhed eller udvikling for andre.



tor 24. maj 2007

FileMaker Center A/S er et uafhængigt dansk firma
Informationer og synspunkter på www.filemakercenter.dk står udelukkende for egen regning
og kan ikke tillægges andre - ej heller FileMaker Inc.