Butik

Udviklerkursus - 5 dage i foråret

Kurset er over 5 dage. Efter sidste dag er der en tilvalgsdag med webteknikker.

Alle kursusdagene finder sted hos FileMaker Center i Farum. Der er flere undervisere, så hvert område dækkes bedst muligt.

Alle underviserne er certificerede FileMaker udviklere.

For de fleste udviklere er det vigtigste mål at blive bedre til at udvikle og bruge databasesystemer. Dette har samtidig som udgangspunkt at mange af deltagerne efterfølgende vil forsøge at blive certificerede FileMaker udviklere.

Forudsætninger for deltagelse

Kursusplanen starter fra grunden af. Kursusmaterialet forudsætter ikke at man har forudgående FileMaker erfaring. Men kurset er kompakt og vi anbefaler at man enten har godt kendskab til andre databasesystemer og databaseudvikling eller at man i forvejen har grundlæggende FileMaker erfaring.

Litteratur og materiale

30 dage før kurset tilsender vi kursusmaterialet, og vi anbefaler at man benytter lejligheden til at få overblik over dette. Vi anbefaler også at man anskaffer sig bogen "Using FileMaker Pro 8" fra QUE. Kursusmaterialet koster ca. kr. 700 men er incl. i prisen for modul A og B.

Bogen "Using FileMaker Pro 8" kan evt. bestilles via FileMaker Center A/S men kan også skaffes fra Amazon og andre leverandører. Prisen er kr. 319 excl. moms.

CD-rom med eksempelfiler følger med såvel "Using FileMaker Pro 8" som med kursusmaterialet.

relevans

I nedenstående beskrivelser af modulerne fremgår det pensum der gennemgås i forlængelse af det skriftlige og elektroniske undervisningsmateriale. Dertil gennemgår vi andre relevante emner på passende steder i programmet. Blandt disse er:

  • FileMaker Development Conventions
  • Gode metoder til solid systemopbygning
  • Modulopbygning af FileMaker løsninger
  • Server og backupstrukturering
  • Og andet relevant

Datoer og beskrivelse

Vi arbejdet bevidst med at have 2 pauser i forløbet. Hensigten er at give deltagerne tid til at sætte sig ind i materialet og arbejde videre - og have en chance for at læse op på stoffet og prøve øvelserne hjemme.

I Foråret afvikles kurset således:

  1. Mandag d. 14. maj.
  2. Tirsdag d. 15. maj.
  3. Onsdag d. 30. maj.
  4. Torsdag d. 31. maj.
  5. Mandag d. 11. juni.
  6. Tirsdag d. 12. juni afvikles det optionelle webkursus.

Kursusindhold de tre første dage

  • Introduktion til FileMaker Pro og systemets positionering.
    Datamodeller og relationel baggrund. Grundlæggende forståelse af relationer og dataintegritet i FileMaker. Fil - og tabelstruktur og forståelse af Table Occurrences og Table Groups.
  • FileMaker Developer Skills 1. Byg et databasesystem og forstå felttyper, auto-entry, feltvalidering, kalkulationer og funktioner, scripts og rapportgenerering. I dette modul ser vi også på hvordan man opbygger brugergrænseflader og sikrer sig at man opfylder brugernes behov.
  • FileMaker Developer Skills 2. Avancerede kalkulationer, custom functions og nye scripting teknikker med scriptparametre o.s.v.
  • Sikkerhed. Opbygning af en rollebaseret sikkerhedsmodel, brug af ekstern autentifikation. Dertil udvidet sikkerhedskontrol vha. scripts og overvejelse om loginmoduler og flere lag af sikkerhed.
  • Overgang til FileMaker 7 - konvertering. En gennemgang af alle de tekniske spørgsmål der rejser sig, anvisning af de bedste metoder til konvertering af løsnigner og kendskab til nyttige værktøjer og programmer til analyse og tabelhåndtering.

Kursusindhold de sidste 2 dage

  • FileMaker Server og Server Advanced. Korrekt opsætning og vedligehold af FileMaker Server og FileMaker Server Advanced. Systemkrav, opsætning og sikkerhed - incl. holdbare backuprutiner.
  • FileMaker Pro i terminalserver miljøer. Gennemgang af terminalserveropsætning, brug med FileMaker og dertil af Citrix. Og, hvornår skal man bruge Citrix og hvornår er Terminalserver tilstrækkelig. Dertil gennemgang af forskellige alternative modeller til brug af Terminalserver.
  • FileMaker Developer. Lær at bruge de nye avancerede muligheder i FileMaker Developer. Avancerede scriptmetoder, stripning af admin konti, Custom Functions, analyse- og debuggingværktøjer, runtimes o.s.v.
  • Brug af Plugins til udvidelse af FileMakers funktionalitet. Både til kommunikation (email m.v.) og til modifikation af grænseflader, filmanipulation, teksthåndtering og grænsefladekontrol.
  • SQL integration. Her ser vi på hvordan man integrerer FileMaker med SQL systemer, både som vært og klient - bl.a. med FileMaker Pro og med FileMaker Server Advanced. Bl.a. brug af ODBC drivere og SQL kald.
  • Overblik over web-teknologier fra IWP til Custom Web Publishing.

Optionelt web-kursus

Som en 6. dag afholder vi et webkursus med workshops omkring brugen af XML/XSLT, PHP og andre teknikker. Altså: Webpublicering af databaser med FileMaker.

Webkurset tager 1 dag. Generel viden om FileMaker, FileMaker sikkerhed o.s.v. svarende til blok A og B er en forudsætning, men man kan godt deltage uden at have taget kurserne hos FileMaker Center A/S. Her gennemgår vi hvordan FileMaker fungerer på web med de indbyggede teknikker (IWP og CWP) samt med andre metoder (især PHP).

  • Instant Web Publishing - bedste modeller for implementering, sikkerhed og brugergrænseflader. Gennemgang af udviklingsmetoder - forskelle ifht. alm. FileMaker udvikling. Overvejelse og analyse: Hvornår er Instant Web Publishing egnet?
  • Opsætning til Instant Web Publishing.
  • Custom Web Publishing. Gennemgang af XML/XSLT baseret webpublisering. Gennemgang af Stylesheets og basal opsætning.
  • Opsætning af FileMaker Server til Custom Web Publishing.
  • Andre teknikker til Custom Web Publishing, gennemgang af de alternative metoder (bl.a. Lasso og PHP).
  • WorkShop øvelser med især PHP..

Anbefalede materialer

Udover kursusmaterialet fra FileMaker Inc., som er inkluderet ved tilmelding til modul A og B, anbefaler vi især bogen Using FileMaker Pro 7 eller Using FileMaker Pro 8.

Indsats udover deltagelse på kursusdagene

Det anbefales at deltagerne i kurset læser grundigt på materialet før den enkelte kursusdag. Dertil også at man efter kursusdagene afprøver de medfølgende øvelser ved hjælp af de uddelte demofiler.

Ønsker man at tage testen og opnå certificering må man påregne en del forberedelse og sikre sig et grundigt overblik over FileMakers 8, tekniske specifikationer o.s.v.

Brug af egen computer til øvelser

Det er ikke en forudsætning for deltagelse i kurset at man medbringer egen bærbar computer, men det er en fordel hvis man bruger den computer til øvelserne, som man også kan arbejde med mellem kursusdagene.

Hvis man ikke medbringer egen bærbar computer beder vi om at man gør opmærksom på det i god tid før kurset.

Der er adgang til strøm og trådløst netværk til bærbare computere.

Pris og praktiske oplysninger

Det samlede 5-dages kursus koster incl. kursusmateriale kr. 16.500,- excl. moms.

Web-kurset - FileMaker på Web tager en dag og koster kr. 3.000,- excl. moms.

Hvis man kun ønsker at deltage i web-modulet er materialet ikke incl. i prisen.

  • Der er hertil rabat for medlemmer af FSA der er accepteret som FSA medlemmer inden tilmelding til de 5 dage. Denne rabat kan ikke gives ved efterfølgende indmelding i FSA. Rabatten er på kr. 1.500,-
  • Depositum ved tilmelding: Kr. 3.000,-
  • Hele kurset skal være betalt mindst 14 dage før første kursusdag.
  • Alle priser er excl. moms.
  • Morgenmad, frokost, kaffe m.v. under kurset er incl.
  • Tilmelding er ikke accepteret før depositum er betalt.

Vi tager forbehold for ændringer i forb. med nye versioner af FileMaker eller ændringer i testens forudsætninger fra FileMaker Inc eller Prometrics side. Dette er udelukkende for at sikre at kurset til enhver tid afvikles i forhold til den aktuelle test og den aktuelle version af FileMaker.

Afmelding

Ved afbud senest 14 dage før kursusstart refunderes hele kursusbetalingen incl. depositum. Ved framelding efter denne frist og indtil 48 timer før kursets start refunderes hele beløbet undtagen depositum.

Ved framelding efter 48 timer før kursets start eller ved udeblivelse refunderes ikke.

Aflysning

Ved aflysning fra FileMaker Center A/S' side før kursusstart refunderes det fulde beløb. Derefter forholdsvist. Dette sker kun under forhold vi ikke er herrer over.

Vi forbeholder os ret til at aflyse kurset ved færre end 6 tilmeldte. De forrige 4 kurser er gennemført med fuldt hus = 12 deltagere, så vi håber også at have tilstrækkeligt med tilmeldinger denne gang.

Næste kursus

Det er 5. gang vi afholder dette kursus. Da der er udviklerkonference til efteråret forventer vi dog først at holde næste udviklerkursus til foråret 2008.
-

Udviklerkursus forår 2007

  1. Mandag d. 14. maj.
  2. Tirsdag d. 15. maj.
  3. Onsdag d. 30. maj.
  4. Torsdag d. 31. maj.
  5. Mandag d. 11. juni.
  6. Tirsdag d. 12. juni (optionelt web)

Webmodul og workshop er ekstra og kræver ikke at man deltager i det øvrige kursus.

Det er fjerde gang vi gennemfører dette kursus. Forudsætningen for gennemførelse er at vi har min. 8 deltagere på holdet.

Certificering

FileMaker udviklere bør som minimum have bestået prøven til Certified FileMaker Developer. Vores 5-dages udviklerkursus tager derfor udgangspunkt i FileMakers eget undervisningsmateriale til netop denne test. Dertil er FileMaker Center A/S som den eneste virksomhed i Danmark under FileMaker Inc.'s kontrol godkendt til at køre disse kurser. Se mere her.

Tilmelding

Send email til Vibeke Rasmussen adm@filemakercenter.dk, husk navn telefonnummer, evt. firmanavn og andre kontaktoplysninger eller ring til +45 7020 0230.

Pris

De 5 dage incl. materialer, morgenmad og frokost koster kr. 16.500 plus moms.

Webmodul - 1 dag kr. 3.000 plus moms.

Se mere om betingelser.

Overblik

Testen

Kurset tages hos FileMaker Center, men vi gennemfører ikke testen. Testen med efterfølgende godkendelse som Certified FileMaker Developer er en international uafhængig test der kan tages hos Dansk Teknologisk Institut.

Er testen nødvendig?

Man kan spørge sig selv om man bliver en bedre udvikler, om man laver bedre løsninger, blot fordi man har gennemført en test. Og svaret er utvivlsomt: "ikke nødvendigvis!"

Men omvendt kan man spørge sig selv om en der ikke kan gennemføre testen kan være en god FileMaker udvikler. Hertil er svaret: "Nej, sandsynligvis ikke"!

Hvis du vil udvikle i FileMaker bør du derfor lade dig teste og hvis du ikke består, så ved du at der er noget du bør sætte dig bedre ind i. Jo før jo bedre.

Er det nok at tage kurset?

Kan man regne med at bestå kurset og få certificering som FileMaker udvikler, blot ved at deltage i kurset?

Svaret er et klart nej. Udover kursusdeltagelse må man regne med at skulle have erfaringer med FileMaker udvikling eller tilsvarende solid erfaring med andre databaser og databaseudvikling.

tor 24. maj 2007

FileMaker Center A/S er et uafhængigt dansk firma
Informationer og synspunkter på www.filemakercenter.dk står udelukkende for egen regning
og kan ikke tillægges andre - ej heller FileMaker Inc.