Butik
FileMaker

Eksperter i integration

Bo Sigaard, partner og senior konsulent, har efterhånden haft ansvaret for integrationsprojekter med alle de økonomisystemer og administrationsmoduler man kan forestille sig. Og i dag er han ikke i tvivl om ethvert system der er mindre end 4-5 år gammelt vil kunne integreres med FileMaker.

Filemaker er i de fleste tilfælde bedre end fx økonomi- og bogholderiprogrammer, til at sikre virksomhedens drift og daglige aktiviteter. Fleksibiliteten og overblikket kan blive langt større. Men vi anbefaler at man bruger de eksisterende og glimrende systemer til bogholderi og regnskab. Derfor skal der sættes en grænse mellem virksomhedens egen specialløsning i FileMaker og standard-økonomisystemet, og det er vi rigtigt gode til.

Grænsen mellem virksomhedens specialsystem, de via sin fleksibilitet er indrettet til at understøtte drift og virksomhedsmål bedst muligt, og standardøkonomsystemerne kan sættes forskellige steder.

I et stort sejlproduktionssystem vi lavede for lang tid siden styrer FileMaker fx salg og produktion, men herefter eksporteres fakturadato til Navision, der så udskriver fakturaen og håndterer resten af forløbet.

I et systemer vi har lavet til grafisk produktion, til en stor transportvirksomhed, til en forsikringsmægler, til et rejsebureau og andre udføres alt til det færdige salg og fakturaudskrivningen fra FileMaker. Herefter eksporteres fakturadata til økonomisystemet som står for debitorhåndtering og regnskab. I nogle af systemerne går der derefter data videre tilbage til virksomhedens centrale databasesystem.

I vores eget system, som FileMaker Center A/S bruger, kører vi også debitorstyring i FileMaker og eksporterer så slutdata til bogføring. Men oftest vil vi foreslå at man kører debitorstyring i standard-økonomisystemet.

Også andre former for integration

I andre af vores systemer integrerer vi vores kunders ordresystem i FileMaker med udenlandske og danske virksomheders databaser. Vi må efterhånden erkende at der i praksis ikke rigtigt er nogle systemer der ikke kan levere til og modtage data fra FileMaker.

Navision, SAP, Concorde, Maconomy, Hansa
... og hvad der nu ellers findes

Vi har snart lavet integrationer med hvad der findes af systemer på markedet, og som årene går er det blivet stadig lettere. Der hvor det andet system understøtter XML foretrækker vi nok det, men ellers bruger vi tekstfiler, odbc/sql, http eller hvad det andet system nu taler.

Eksperter fra hver side

Vi er ikke revisorer og vi er heller ikke eksperter i Navision, ordresystemer hos italienske firmaer, Maconomy, sejlproduktion eller hvad det nu måtte være i dag og i morgen. Men vi er eksperter i at kommunikere og lave gode afgrænsninger og løsninger der holder. Udveksling handler netop om at sikre ekspertviden fra begge sider og så lave en model der binder holdbart sammen. Vores erfaringer har vist at hvor vi på den anden side møder kompetente revisorer, Navision eksperter o.s.v., der er det med de moderne udvekslingsteknologier meget let at opstille gode og holdbare løsninger.

-

Tilbage til oversigten

tor 24. maj 2007

FileMaker Center A/S er et uafhængigt dansk firma
Informationer og synspunkter på www.filemakercenter.dk står udelukkende for egen regning
og kan ikke tillægges andre - ej heller FileMaker Inc.